Skip to content

Stemninger fra KRETA 2019

CLAIRE:

Jeg har vedhæftet et par billeder fra turen op til Ioannis og fra den morgen, vi vågnede deroppe. Jeg har på FB delt en video af den morgen, som jeg syntes indfanger stemningen endnu mere. Den kan i evt. gå ind at høre et lydpostkort og jeg kunne sagtens have brugt en uge mere i bjergene 😊

Ugen gjorde mig virkelig godt. Det jeg kom med, omkring manglen på leg og lethed på studiet, er vendt tilbage, hvilket er så skønt. Et indre tryk forsvandt efter turen i varmen og i det fine rum I får skabt.

Ugen brugte jeg mest af alt til at sanse og være med naturelementerne. Først var havet, det jeg havde brug for og det virkede så healende at bevæge mig i det varme, salte vand. På udedøgnet var jorden, det jeg var mest i kontakt med jeg var med hvert skridt og de store varme sten og stranden var det, der gjorde mest indtryk det døgn. Da vi skulle finde vores sted og jeg hørte floden, vidste jeg, at jeg skulle sidde ved den. Den løb fra min venstre side og ud til havet, mens en mild vind blæste i modsatte retning. Det var helt særligt at sidde med de to strømme – vandets lyd og bevægelse mod højre og vinden som berørte hele kroppen fra højre mod venstre. Den sidste dag inden turen op til Ioannis fyldte solen det hele. Jeg kunne tåle den og lå på stranden og nød bare at blive helt gennem varmet og afspændt. Så en uge hvor jeg sugede næring til mig. Det var vist også det ord jeg nævnte første dag.

I min dagbog har jeg, da jeg kom hjem skrevet: forunderligt som livet gør sig selv og indre og ydre følges ad.

Et lille lyd postkort fra det græske😊Indfanget i 900 meters højde en tidlig morgen inden solopgang 🎶🐐💚


IRENE:
Det som gjorde meget indtryk på mig på Kreta turen var det døgn vi var ude. og specielt besøget i den lille kirke ved Paulos strand.
Det var en helt unik oplevelse, at være i kirken ved solopgang. (Billede).
Jeg oplevede en helt speciel stemning, efter billede var taget, hvor vi sætter os ned på gulvet i kirken og sad der lidt  i stilhed.  hvis jeg skal sætte ord på den stemning, vil jeg kalde det en stille samhørighed i et tidsløst sekund.
kirkerummet var lille, køligt og med lidt lys. Så lige da jeg kommer ud og stod stille på trappen foran kirken og ser ud over over havet. Her oplever jeg kontrasten fra kirkerummet til udsigten ud  over havet og solens varme stråler. på en måde var det, som en udvidelse af rum, et smukt øjeblik.
Billede af Jesus ikonet har jeg vedhæftet, da jeg også sidst jeg var i kirken ( Into the Dark ) havde en specielt oplevelse.
Da jeg var der sidste kom der rigtig mange turister ind i kirken for at fotografere. en mand havde en rygsæk på ryggen og i det han drejer sig rundt, rammer han en gylden stander med netop sådanne et ikon af Jesus, som jeg har vedhæftet.
Jeg står lige ved siden af. og idet standeren med Ikonet vælter tager jeg fat i standeren og rejser den op igen. Da den står op, holder jeg et kort øjeblik ikonet i minde hænder, for at sætte det rigtig på plads igen. I det øjeblik lægger jeg mærke til måden han holder sin højre hånd ( i et tegn ). Lidt efter er alle turisterne ude igen og jeg er alene i kirken og  kikker rundt på alle billederne på væggene for at se om de også har det hånd tegn. Rigtigt mange har det samme hånd tegn. som jeg husker det var væggene fyldt med billeder, næsten fra gulv til loft.
På Kreta turen i år fortalte jeg Berit om episoden i kirken sidst jeg var der. Denne gang var ikonet ikke på standeren ( der var nogle papier ), Ikonet stod op af væggen på hylden med et andet lidt mindre billede foran sig.  Da vi var inde i kirken sammen, sagde jeg til Berit, “det kan jeg ikke forstå, jeg synes der var mange flere billeder sidst jeg var her, de må havde taget en del af dem ned “. Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg noget forundret, for jeg synes at der næsten ikke var nogen billeder i forhold til sidste gang jeg var der ???. Jeg var faktisk en lille smule rundt på gulvet efter besøget i kirken.
Den måde Jesus holder sin hånd, skulle hvis jeg har undersøgt det rigtigt betyde. “Faderen, sønnen og Helligånden.” og i den forbindelse kommer jeg til at tænke på ” Into the Dark” processen.
Jeg kom også til at tænke på ” Into the Dark ” da vi kom på til Eligias kløften. for der var en del sommerfugle.
lige da jeg var kommet op til samlings stedet i kløften, stod jeg helt stille og så på sommerfuglene. på et tidspunkt fløj der to sommerfugle rundt omkring mig og Nanna siger. ” sommerfuglene flyver omkring dig, som om du var en blomst, og du er også
en blomst “. Det var også et øjeblik hvor tiden stod helt stille, og hvor jeg var noget forundret.
Billede af den lysende Jesus er forunderligt synes jeg. Det var sollyset fra det lille vindue bag ved Jesus på korset, som skaber lyset i takt  med at solen stod op. det kom gradvist, indtil det var hele Jesus som blev oplyst.( ses på billederne, som Max, Tine, Berit og jeg har taget ) Det forunderlige er at, Jesus på korset kommer til at ligne en lysende kvinde, og den lysende kvinde er ikke synlig for det blotte øje.
der er ingen tvivl om at det for mig er det et symbol på det maskuline og det feminine, yin og yang. og når den feminine og det maskuline, yin og yang smelter sammen , bliver det til en helhed. altså når de to poler nærmer sig hinanden, nærmer man sig mere og mere helheden.  vi har allesammen brug for yin og Yang, samtidigt og ikke polariseret. ( bare lige lidt eftertanke 🙂

BERIT:

Der var rigtig meget der gjorde stort indtryk, jeg forsøger ikke at skrive en roman og holde det kort.
– Naturen: bjergene, energien, havet/bade, vandre, solen, træer/buske/blomster/hvepse/geder da vi gik op ad bjerget og ind i kløften. Sove, spise, bade på stranden.
– Bjørn & Hannah: Den kærlige rolige måde i er sammen på som mand og kvinde og sammen med alle os andre – healer noget dybt inde i mig. Det arbejder på et ubevidst plan og gør noget helt af sig selv.
– Paulus kirken, meditation i kirken og efterfølgende Bjørns tale om Jesus budskab om kærlighed – det var meget rørende, på en måde i det øjeblik at forstå Jesus budskab (kropsligt) og føle at i repræsentere det på en fuldstændig jordnær og autentisk måde.
– Hannahs kropsarbejde gør mig så utrolig godt. Især når det foregår flere gange om dagen, flere dage i træk – så begynder det at arbejde og åbne helt af sig selv på flere planer.
– Maden, de fælles måltider – både morgen, middag og aften var nydelsesfulde og dejligt samvær i gruppen.
– Alenetid om eftermiddagene var for mig lang tid i havet med mig selv, med følelsen af Nu og frihed.
Jeg tænker at de ting jeg har skrevet, til sammen går op i en skøn helhed. Rejsen er virkelig dejligt sat sammen.
Tusinde tak for en fantastisk tur, jeg håber meget at det bliver muligt for mig, at være med igen til næste år.


EVA:

Tak for jeres nærvær, inspiration og input. Det giver mig stor motivation for at blive ved med at kigge på dét, der er svært og til tider synes helt uoverkommeligt. TAK!
Jeg fik nogle ordentlige, kropslige øjenåbnere, der virkelig har gjort indtryk!
For det første opdagelsen af, hvor meget jeg i hverdagen svinger fra den ene yderlighed til den anden, yin-yang.
For det andet, dét med at afstemme-fejlafstemme- og genafstemme i relationer. Dét har givet mig en stor forståelse for min egen måde at fungere på. Hvorfor det ofte føles, har føltes så katastrofalt at fejlafstemme i familien/mine nære relationer, og har gjort alle mulige krumspring for at undgå det. Men jeg har jo aldrig lært at gen-afstemme –- det må jeg se at få lært!  Det har været en helt, fysisk lettelse at “opdage” det.
Siden vi kom hjem har jeg hver dag siddet 15 min med yin-yang cirkulationen i forsøg på at undgå at svinge sådan fra den ene til den anden yderlighed.

INGA:
Kreta turen  2019.

Blev i år ret skelsættende for mig,jeg kom med et ønske om at finde ind til hvad og hvordan jeg kunne bruge naturen på Kreta.
Især varmen og vandet kom til at være helse givende og åbnende for mig.
 At  gå ud til stranden mens morgenlyset bryder frem for at lave bevægelse og meditation i stilhed efterfølgende havbad det
ligger grunden for mig til åbning af sindet resten af dagen.
Meget blev vigtigt for mig bl.a at finde mit sted med udsigt til Samaria, ha bjerget i ryggen, rislende flod ved siden af,
skygge og sol og lysende fyrretræer og en god sten at sidde på. God nærværende snak med Berit på mit sted.
At gå ud til Paulus for at sove på stranden under stjernehimlen var mageløst, hjemturen med ophold ved Iligias
og der at ha god tid til at reflektere og agere blandt hvepse mens vi lavede frokost gav stof og plads til eftertanke.
Undervejs var der oplæg om de neuroaffektive kompasser, som for mig gav det en god forståelse af
hvordan det hænger sammen, rigtig godt at få ind.
At arbejde med livsafsnit og især fejlafstemninger – genafstemninger blev en stor øjenåbner for mig , gjorde og gør stor indtryk tænk ikke at kunne det  i et ret langt liv er både skræmmende, men også godt at blive klar over.
Godt at naturen var lige ved siden af mig til at søge støtte i.
Turen sluttede  i Yoannis , dette sted har en hel speciel åbnende indflydelse på mig, luftens renhed og det store udsyn
og stilheden er åbnende for alle undertrykte følelser.
Så tak for at måtte opleve det igen i år Hannah og Bjørn

Del på din
facebook eller mail: