Stemninger fra Kreta 2019
CHRISTINA:
Og måske netop derfor mit forbehold ifht at nedskrive;
der er åbne processer og liv, der hellere vil leves end skrives-
og liv der slet ikke kan beskrives på nogle få linier.
Når det så er sagt, er det selvfølgelig muligt at samle nogle ord:
Jeg fik erfaring med hvordan og hvor hurtigt –- nogle egentlig komplekse
og dybe erfaringer med at være i kontakt/ikke kontakt (konstruktivt som destruktivt)
– både med mig selv og i det relationelle med andre –
– både kunne gentage sig, samle sig og forandre/transformere sig.
Og jeg bliver virkelig dybt – både taknemmelig over og også inspireret af –
hvordan naturen og gruppedynamikken – kan understøtte og løfte og hele –
det indre og ydre arbejde – og hvordan vi allesammen kan være i gang med hver vores –
og i fælles samhørighed ikke ville kunne gøre det uden hinanden.
Jeg bliver optaget af, hvad det er, vi sammen kan skabe,
og hvordan vi kan være i det – hver for sig og sammen.
Jeg bliver inspireret af udveksling af energier og
jeg blev ind imellem vildt frustreret over “afbrydelser”.
At flyde har virkelig været godt for mig i havet ved Kreta.
Og så har jeg – på heldig tilfældigvis – fundet et nyåbnet FloatStudio i Århus,
hvor det lige nu er muligt at flyde videre –
CLAIR:
Jeg har vedhæftet et par billeder fra turen op til Ioannis og fra den morgen, vi vågnede deroppe. Jeg har på FB delt en video af den morgen, som jeg syntes indfanger stemningen endnu mere. Den kan i evt. gå ind at høre – et lydpostkort og jeg kunne sagtens have brugt en uge mere i bjergene 😊
Ugen gjorde mig virkelig godt. Det jeg kom med, omkring manglen på leg og lethed på studiet, er vendt tilbage, hvilket er så skønt. Et indre tryk forsvandt efter turen i varmen og i det fine rum I får skabt.
Ugen brugte jeg mest af alt til at sanse og være med naturelementerne. Først var havet, det jeg havde brug for og det virkede så healende at bevæge mig i det varme, salte vand. På udedøgnet var jorden, det jeg var mest i kontakt med – jeg var med hvert skridt og de store varme sten og stranden var det, der gjorde mest indtryk det døgn. Da vi skulle finde vores sted og jeg hørte floden, vidste jeg, at jeg skulle sidde ved den. Den løb fra min venstre side og ud til havet, mens en mild vind blæste i modsatte retning. Det var helt særligt at sidde med de to strømme – vandets lyd og bevægelse mod højre og vinden som berørte hele kroppen fra højre mod venstre. Den sidste dag inden turen op til Ioannis fyldte solen det hele. Jeg kunne tåle den og lå på stranden og nød bare at blive helt gennem varmet og afspændt. Så en uge hvor jeg sugede næring til mig. Det var vist også det ord jeg nævnte første dag.
I min dagbog har jeg, da jeg kom hjem skrevet: forunderligt som livet gør sig selv og indre og ydre følges ad.
Et lille lyd postkort fra det græske😊Indfanget i 900 meters højde en tidlig morgen inden solopgang 🎶🐐💚