Skip to content

For mennesker der arbejder med mennesker Jyllamd

Tre weekender i løbet af et år

Selvagens
Selvagens handler om at kunne bruge sig selv mere bevidst. Blive bevidst om, at mødet i den professionelle kontakt, udover den sproglige formidling, indeholder informationer fra ens krop, sanser, følelser. Som helhed er man et redskab i kontakt og relation med andre – dette er særlig vigtig viden i den professionelle kontekst, men selvfølgelig også i det personlige liv.

 

Følgende temaer vil vi berøre

  • At genkende egne mønstre, sårbarheder og ressourcer
  • At blive opmærksom på sproget fra krop, sansning og emotion
  • Hvordan passer man på sig selv og undgår at blive stresset
  • Betydning og hjælp af en indre meditativ praksis

Vi vil tage afsæt i viden om den treenige hjernes potentiale for sansning, følelse, kognition og mentalisering. Den neuroaffektive forståelse handler om bevidst integration og at modnes som menneske. Vi vil bruge denne viden som en ramme.

 

Hjertesansen – og træning af den empatiske evne
Hjertet har sans for helhed og integration.
At lytte til og bruge hjertets lavmælte stemmer og kraftfulde potentiale. Med en villighed til at se indad og udad fra et følelsesrum, der ikke er banalt, enkelt eller romantisk. At kunne  udholde den nødvendige smerte, at møde og mødes med åndedræt, krop og opmærksomt nærvær. Opleve og formidle øjeblikke af møder, der kan forvandle.

 

Forankring i kroppen
Det somatisk arbejde har stor betydning, både i en meditativ praksis og for kontaktevnen. Kroppen, sanserne og åndedrættet, er det basale livsgrundlag og udgangspunkt for tillid og for tryghed. De fysiske øvelser og energiøvelser, kan være med til at etablere en balance helt grundlæggende. En hjælp til at kunne afstemme hjerne, hjerte og nervesystem indad og dermed også udad i kontakt med andre.

Det særlige ved denne sammenhæng er den måde, hvorpå vi vil arbejde personligt og kropsligt med de teoretiske begreber. Kurset henvender sig  til enhver, der arbejder med undervisning og formidling.

Datoer

Del på din
facebook eller mail: