Efter 4 år med Kretature, har vi besluttet at sætte næsen nordover 12.–20. oktober 2007
I Gudbrandsdalen, nord for Lillehammer og tæt på Otta, ligger et pragtfuldt fjeldområde med 10 toppe op over 2000 m. En nordlig udgave af De Hvide bjerge på Kreta.



Tur 2007: 

norgesteenOmrådet hedder Rondarne.
Her har Steen købt hytte, og den vil være udgangspunkt for årets rejse.
Området ligger ca. 1000 m over havet med masser af bjerge og muligheder. I godt vejr kan vi gå højt, i dårligt vejr lavt. Sidste efterår var der temperatur på 24 grader om dagen og køligt om natten.
Vi er ikke på Kreta, men vejret er meget ofte flot i efteråret og farverne kan sanses med sjæl og øjne. Her er elv og vandfald, bål og brænde, vidde og åbent rum.
Turen er som vanligt en træningstur, hvor krop og sind møder velvære og vanskeligheder. At få sig brugt og sove når man er træt i alle fibre på den gode måde. Være i gruppen med alt hvad det indebærer af muligheder og overvindelser. Vi vil følge de personlige temaer og tempoet og kræfterne i gruppen.
Vi vil i ugen lave dagture og hvis vejret vil det en flere dages tur over Rondslottet.
Som vi plejer, overnatter vi ude under åben himmel. Vi har lavvoteltet med som base og hytten som bagvagt.

Afrejse: Fredag morgen d 12. oktober fra København og Jylland.
Samling i Gøteborg over middag.
Hjemkomst: Lørdag aften d. 20 oktober, København og Jylland

Pris: 5.200 kr. inkluderer kursus, ophold, rejse og mad. Der kan komme en mindre justering op eller ned når de endelige priser på busserne foreligger.
Transport: Vi kører fra København og Jylland i privatbiler. Bilerne mødes i Gøteborg og kører sammen til Rondarne
Antal: Der er plads til max.16 på turen.

Ljosmyr sep 2007 023Tilmelding på mail til " data-mce-href="mailto:">.
På tilmeldingen skal opgives: Navn, adresse, tlf.nr.
Depositum: 1.000 kr. ved tilmelding. Restbeløb 4.200 kr. senest 1/9-07.
Indbetales på BG-bank, reg. 9803 konto 16269050 , Bjørn Winther, Egeallé 75, 8766 Nr.Snede.
Husk at opgive dit navn, så vi kan se hvem der indbetaler.
Deltagerne optages i den rækkefølge vi modtager tilmelding, men vi prioriterer balance mellem kvinder og mænd.
Glæder os til at se gamle og nye deltagere, der har mod på nye Eventyr. Denne gang i nord.
Kreta vender vi tilbage til efter en kort pause. Sinai viste sig at være for usikkert i denne tid.

Mange kærlige hilsner til jer alle fra
Steen Dahl og Bjørn Winther